Mikrobers forsvarsmekanismer


Mikroorganismer
har en gennemgribende betydning for vores liv, på godt og på ondt. Når vi bliver inficeret af sygdomsfremkaldende bakterier bruger vi antibiotika til at slå dem ned, men dette forårsager udbredelse af antimikrobiel resistens (AMR), der af WHO forventes at overgå kræft som dødsårsag i 2050.

Ditlev E. Brodersen er professor i strukturel mikrobiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og har studeret de molekylære mekanismer i mikrober i mere end 20 år. Han underviser desuden 2. årsstuderende på molekylærbiologi- og molekylær medicin-uddannelserne i biomolekylær struktur og funktion.

I laboratoriet studerer vi de molekylære overlevelsesmekanismer der sætter bakterier og andre mikroorganismer i stand til at overleve under tilstedeværelse af antibiotika og andre udfordringer, som f.eks. bakterielle virus (bakteriofager) og næringsmangel. Vi tror på at vi kun kan blive i stand til at udvikle nye antibiotika i fremtiden hvis vi forstår de underliggende overlevelsesmekanismer.